03-07-2009
Motorola og Dantherm Power leverer TETRA løsning til SINE netværket
Motorola har den 30. juni udsendt pressemeddelelse om at de første 40 Tetra basisstationer til SINE netværket er i drift med brintdrevne brændselsceller fra Dantherm Power. Den nye miljøvenlige brintbaserede backup power løsning skal sikre nettets strømforsyning ved strømsvigt og på den måde garantere sikker og stabil kommunikation under beredskabernes indsats i katastrofesituationer. Den integrerede kabinetløsning er udviklet i et samarbejde mellem Motorola, Dantherm Air Handling, der levererer kabinettet med indbygget køling samt Dantherm Power, der leverer det brintbaserede nødstrømsanlæg. Det er det første netværk af sin slags. I løbet af året er det planlagt, at yderligere cirka 50 basisstationer skal have installeret den nye teknologi.
Læs mere:
- Pressemeddelelse 30-06-2009: Motorola driver SINE netværket med brintbaserede brændselsceller (pdf, kilde Motorola).
- Pressemeddelelse 06-10-2008: Stort gennembrud for Dantherm Power
- Case story

